PSYKOTERAPI - HOLSTEBRO

Stress 

Lad os slå fast - stress er ikke et udtryk for hverken dovenskab eller en svag karakter. Stress kan ramme os alle - og ofte når vi mindst venter det. Når vi taler om stress, skelner vi mellem sund og usund stress. Basalt set er de to former ens i udgangspunktet, men konsekvenserne af den sunde og den usunde stress er meget forskellige.

Sund stress

Menneskets naturlige reaktion på fare er enten kamp eller flugt. Farlige situationer skaber en følelse af frygt til at begynde med,  og denne følelse får os til at handle. Stressfølelsen  skærper vore sanser, optimerer energien i kroppen og koncentrerer den i de dele af kroppen, som vi skal bruge til at redde os ud af en situation. Når vi er uden for fare, normaliseres kroppens tilstand igen.

Denne form for stress er livsnødvendig, fordi den kan redde os ud af faretruende situationer.

Usund stress

Usund stress er ikke det samme som at have for meget at lave, men er den tilstand, vi havner i, når vi vedbliver at befinde os der, hvor kroppen er i alarmberedskab - når vi både fysisk og psykisk begynder at tære på reserverne. I den situation går energiniveauet mærkbart ned, der bliver ikke tilført ny vitalitet, og gøres der ikke noget, bliver vi udbrændte.

Usund stress er også, når vi konstant føler os bagefter alle de krav, der møder os i hverdagen. Hvis vi sjældent når til den tilstand, hvor vi føler at have styr på tingene eller at være den, der i overført forstand, sidder bag rattet.

De ovennævnte kropslige stressreaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og farlig situation. Men er man udsat for stress gennem længere tid, aktiveres disse reaktioner for hyppigt, eller bliver de slet ikke slået fra, kan der gå overgang i systemet. Det betyder, at reaktionerne ikke mere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men tvært imod at reaktionerne i sig selv bliver truende og farlige.

Forskning peger i den sammenhæng på, at lang tids stress, dvs. perioder hvor kroppen igennem længere tid (uger, måneder, år) har reageret sådan og måske har vanskeligt ved at slå reak-tionerne fra, forøger muligheden for kropslige forandringer, psykosomatisk ubalance og kan føre til egentlig sygdom.

For at stress ikke skal føre til egentlig sygdom, er det derfor vigtigt, at man, inden det bliver aktuelt, eller det går galt, lærer ens eget stressmønster at kende - dvs. de symptomer eller advarselssignaler, som man får ved kortere og længere tids stress. Det kan gøre en i stand til at  identificere og stoppe op, inden stressen begynder at få alvorlige konsekvenser.