Parterapi

Parterapi      



Ethvert parforhold/ægteskab vil fra tid til anden løbe ind i problemer, misforståelser, skuffede forventninger eller lignende. Der kan være mange situationer og hændelser, der går forud for, at vi glider fra hinanden og må koncentrere os om at finde ind til bedre kontakt og nærvær igen, selv om vi dybest set elsker hinanden. Vi kan være stressede af arbejde, økonomiske problemer, vanskeligheder omkring børn, familie med mere eller andre livsomstændigheder. 



Vi kan også få følelsen af at være kørt fast i en konflikt, hvor problemerne kan virke overvældende eller måske endda helt uoverskuelige. Gøres der ikke noget ved problemerne, forsvinder de sjældent af sig selv. I stedet vil det uløste stille og roligt hobe sig op og begynde at tære negativt på både parforhold og den enkelte selv. Mange kommer ind i uhensigtsmæssige mønstre med ikke at tale sammen og glemmer eller får ikke prioriteret det, som kunne være vitaminer for et forhold - og pludselig er løbet kørt...



I terapien ser vi på og arbejder med de mønstre, som er i ens samliv, og som det  evt. kunne være godt at sætte på stand by for at få en mere positiv og tryg ramme at leve og ånde i.



Et samtaleforløb hos mig kan være en hjælp omkring kommunikation, samliv og tackling af de udfordringer, et forhold fører med sig.



Om du og din partner får et godt resultat afhænger selvfølgelig af, om I begge vil forholdet. Min fornemmeste opgave som parterapeut er at se begge parter ligeligt uden at tage parti. Ingen af jer behøver at frygte at blive 'hængt ud', uanset hvad der er gået forud af smerte, som kan opleves som den ene eller den andens skyld. Der skal to til en tango og også to til et godt forhold.