Kriser

Kriser        



Vi vil alle fra tid til anden komme ud for kriser i vort liv – ethvert liv består af adskillige kritiske øjeblikke og situationer, hvor der er brug for, at vi tager stilling. Hvad der skal til, for at vi kalder noget en krise, er forskelligt – vi har forskellige tærskler og håndterer også ubehag forskelligt. Nogle bliver stille og indadvendte, andre bliver hyperaktive. 


Vi vil i mange tilfælde forsøge at styre udenom kriser, fordi de er ubehagelige og kan gøre ondt. Desværre er det ikke muligt at styre udenom alle kriser. Engang imellem vil vi ramme ind i noget, som vender op og ned på vores liv, og i en sådan situation kan et samtaleforløb være en hjælp. Her kan man få udtrykt alle de tanker og emotioner, man er fyldt op af, og samtidig få en forståelse af, hvorfor tingene er gået, som de er.


Det vi har brug for, er at lære os selv at kende. At finde og forstå de steder, hvor vi rent faktisk kan ændre noget/handle og at acceptere eller give slip de steder, vi ikke har indflydelse.